Film Nyheder – DVD – Blu Ray – Anmeldelser – Trailers
Posts tagged biograf
Anmeldelse af Roman Polanskis Skyggen – Spændingsfyldt thriller
Apr 5th

Instruktør: Roman Polanski
Medvirkende: Ewan McGregor, Pierce Brosnan, Olivia Williams, Kim Cattrall, Timothy Hutton, Eli Wallach
Genre: Drama, Mystik, Thriller
Længde: 128 Minutter
Biografdato: 25/03/2010
I Roman Polanskis Skyggen får en britisk forfatter (Ewan McGregor) tilbudt at være skyggeskribent på den tidligere britiske premierminister Adam Langs (Pierce Brosnan) memoirer. Han skal overtage arbejdet fra Langs tidligere politiske assistent, der er omkommet i en ulykke, og tager ud til en lille amerikansk ø, hvor Lang opholder sig. Pressen begynder snart efter at skrive om Langs mulige hemmelige aftaler med USA, hvor han beskyldes for at udlevere terrormistænkte til tortur.
Roman Polanski er en fantastisk instruktør som har fantastiske film som Rosmarys Baby og Chinatown i godteposen. Skyggen er ikke helt på samme niveau som tidligere Roman Polanski film, men den er absolut heller ikke dårlig. Niveauet er højt og til tider i filmen skinder Roman Polanski virkelig igennem som den geniale instruktør han er.
Filmen skildrer en skyggeforfatters forsøg på at finde sandheden om dødsfaldet på sin forgænger, og ikke mindst sandheden om den tidligere premierminister Adam Lang. Skyggen er en nervepirrende thriller, som hele tiden holder dig fanget ved aldrig helt at give dig alle svar. Du får selvfølgelig præmisserne og de tydelige svar, men de mere tankevækkende konklusioner, er op til dig selv at finde. Dette er noget Roman Polanski er super dygtig til, og hvis man er til den slags så virker det helt fantastisk. Roman Polanskis skyggen er blandt dette års bedste film ind til videre.
Stilistisk set er Skyggen rigtig flot, og skuespil specielt af Ewan McGregor og Olivia Williams er helt i top – disse to bringer i mange scener filmen op på et helt andet niveau end hvis de ikke var med.
Roman Polanskis skyggen er helt sikkert en film du bør se hvis du er til seriøse thrillers, som ikke lever højt på special effects og store eksplosioner. Endelig en rigtig film, og ikke bare et Hollywood brag. God fornøjelse!
Bedømmelse:




Køb Roman Polanskis film her
Green Zone Anmeldelse – God Krigsfilm
Apr 3rd

Instruktør: Paul Greengrass
Medvirkende: Matt Damon, Jason Isaacs, Amy Ryan, Greg Kinnear, Brendan Gleeson, Antoni Corone
Genre: Action
Længde: 115 Minutter
Biografdato: 25/03/2010
Officiel website: http://www.greenzonemovie.com
Midt i det sønderbombede kaos i det besejrede Irak i 2003, hvor de amerikanske troppe skal kæmpe sig gennem trafikpropper, vikle sig ud af køer af civile i ophidset kamp om vand og brændsel og dukke sig for snigskytter, der endnu ikke har opgivet kampen, søger små teams efter Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, der var krigens udløsende årsag. Men som dagene går, og soldaterne intet finder på trods af detaljerede efterretningsrapporter, stiger frustrationen. Chief Warrant Officer Roy Miller tror endelig, han har en mulighed for at gøre en forskel, da han kommer på sporet af en højtstående irakisk general, der havde ansvaret for Saddam Husseins våbenprogram. Men konkurrerende efterretningstjenester er også ude efter generalen, og Roy Miller kommer hurtigt i en klemme, hvor han har svært ved at gennemskue, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Og hvem der har fortalt en stor løgn…
Matt Damon er endnu engang på jagt efter sandheden som Roy Miller og endnu engang med Paul Greengrass som instruktør. ”Green Zone” er i deres sædvanlige stil skildret nærmest dokumentarisk, men er en actionthriller på autentisk baggrund. Omkring Matt Damon ses Greg Kinnear som efterretningschefen Clark Poundstone, Brendan Gleeson som CIA-chefen Martin Brown, Amy Ryan som journalisten Lawrie Dayne, Khalid Abdalla som Millers irakiske tolk, og Jason Isaacs som oberstløjtnant Briggs fra Special Forces.
Green Zone er det nyeste samarbejde mellem instruktøren Paul Greengrass og skuespilleren Matt Damon, disse to lavede også de seneste to Bourne Film sammen, og dette fungerede jo rigtigt godt. Men er det så også tilfældet med Green Zone? Det korte svar er ja… mens det lange måske er en anelse mere kompliceret.
Green Zone er absolut en politisk film som virkelig kritiserer den tidligere regering i USA for at gå ind i Irak krigen uden at have styr på om Saddam nu også havde masseødelæggelsesvåben. Filmen er brutalt ærlig i sin kritik, men det er slet ikke det politiske der bærer filmen. For her falder filmens dialog og skuespil ofte til jorden. Derimod er filmen støttet godt op af en lang række actionscener, som virker realistiske, og filmet på en sådan måde så det føles som om man faktisk selv er der. Det er her filmen gør sig godt. Her passer Matt Damons lidt endimmensionelle karakter rigtigt godt ind, og faktisk bliver det en rigtig gribende fortælling om de forskellige interessere den menige soldat, ledelsen, cia og ikke mindst det faldne styrer i Iraq kunne have haft lige efter Saddams fald.
Om du kan lide Green Zone eller ej, handler nok i høj grad om forventninger. Ønsker du en hårdkogt actionfilm der kører i højeste gear hele vejen, så er Green Zone nok ikke for dig, men er du i stedet til de lidt mere varierede film, som mixer action med drama og spænding, så kan Green Zone varmt anbefales. Filmen er væsentlig mere Black Hawk Down end den er Bourne Trilogien.
Bedømmelse:




![John Powell - The Bourne Ultimatum [Soundtrack]](http://content.gucca.dk/cd_covers/128/john-powell-the-bourne-ultimatum-soundtrack-_35946.jpg)
Green Zone Trailer











