Film Nyheder – DVD – Blu Ray – Anmeldelser – Trailers
Posts tagged anmeldelse
Super anmeldelse af HTC Desire
Apr 20th
Faldt lige over en super god anmeldelse af HTC Desire over på martin-nielsen.com:
Clash of the titans anmeldelse
Apr 19th

Instruktør: Louis Leterrier
Medvirkende: Sam Worthington, Liam Neeson, Ralph Fiennes, Gemma Arterton, Mads Mikkelsen
Genre: Action, Adventure, Drama
Længde: 106 Minutter
Biografdato: 08/04/2010
Officiel website: http://clash-of-the-titans.warnerbros.com
I ”Clash of the Titans” sætter den ultimative stræben efter magt mænd op imod konger og konger op imod guder. Men en krig mellem guderne kan ødelægge hele verden.
Født af en gud, men opfostret som en mand, ser Perseus (Sam Worthington) sig ude af stand til at redde sin familie fra den hævngerrige gud fra underverdenen, Hades (Ralph Fiennes). Perseus melder sig efterfølgende frivilligt til en farlig mission for at besejre Hades, før denne erobrer magten fra Zeus (Liam Neeson) og dermed slipper helvedet løs på jorden. Sammen med et hold dristige krigere, ledt af Draco (Mads Mikkelsen), drager Perseus ud på en farefuld færd dybt ind i forbudte verdener…
Clash of the titans er et remake af en film fra 1981 af samme navn. På det seneste har vi set et utal af remakes som ikke har givet nogen mening overhovedet. På papiret burde Clash of the Titans ikke være en sådan film. Teknologien i 1981 var simpelthen ikke til at lave en fantastisk film, og den originale Clash of the Titans blev da også kun et midelmådigt stykke filmhistorie som de fleste nok har glemt alt om. Men i dag er det jo anderledes, teknologien er helt oppe og ringe, og en film som Clash of the titans burde være et sikkert hit. Guderne har udnyttet menneskerne for meget, og det er de nu blevet trætte af og gør oprør mod guderne. Dette finder guderne sig selvfølgelig ikke i, og derfor skal menneskeheden straffes med alt den kræft som guderne besidder – eller ja det er under alle omstændigheder hvad man tror der skal ske.
Virkeligheden er en ganske anden. Clash of the Titans bliver mere Clash of the non-excisting story line – og – the bad graphics. Historien i filmen er stort set ikke eksisterende, og hvad værre er at det samme kan man sige om actionscenerne. En enkelt gang eller to sidder man ude på kanten af biografstolen, men ellers er man tæt på at falde i søvn.
Grafikken ligner ligeledes noget som kunne være lavet i midten af 90erne, ja Scorpion King havde faktisk bedre grafik (og var en bedre film – skræmmende tanke). 3D gjorde absolut ikke denne film en tjeneste, faktisk lignede 3d effekterne mest hvad nogen måske husker tilbage fra starten af 90erne hvor man gjorde de spæde forsøg med 3d hjemme foran tossekassen med et par briller fra et anders and blad. Det var faktisk heller ikke meningen at Clash of the titans skulle ha været 3d- men Avatar blev jo en kæmpe succes, og derfor valgte man under redigeringen i sidste øjeblik at konvertere alt til 3d. Nok ikke det smarteste.
Det bedste der er at sige om Clash of the titans er at den slutter!
Bedømmelse:




Anmeldelse af Roman Polanskis Skyggen – Spændingsfyldt thriller
Apr 5th

Instruktør: Roman Polanski
Medvirkende: Ewan McGregor, Pierce Brosnan, Olivia Williams, Kim Cattrall, Timothy Hutton, Eli Wallach
Genre: Drama, Mystik, Thriller
Længde: 128 Minutter
Biografdato: 25/03/2010
I Roman Polanskis Skyggen får en britisk forfatter (Ewan McGregor) tilbudt at være skyggeskribent på den tidligere britiske premierminister Adam Langs (Pierce Brosnan) memoirer. Han skal overtage arbejdet fra Langs tidligere politiske assistent, der er omkommet i en ulykke, og tager ud til en lille amerikansk ø, hvor Lang opholder sig. Pressen begynder snart efter at skrive om Langs mulige hemmelige aftaler med USA, hvor han beskyldes for at udlevere terrormistænkte til tortur.
Roman Polanski er en fantastisk instruktør som har fantastiske film som Rosmarys Baby og Chinatown i godteposen. Skyggen er ikke helt på samme niveau som tidligere Roman Polanski film, men den er absolut heller ikke dårlig. Niveauet er højt og til tider i filmen skinder Roman Polanski virkelig igennem som den geniale instruktør han er.
Filmen skildrer en skyggeforfatters forsøg på at finde sandheden om dødsfaldet på sin forgænger, og ikke mindst sandheden om den tidligere premierminister Adam Lang. Skyggen er en nervepirrende thriller, som hele tiden holder dig fanget ved aldrig helt at give dig alle svar. Du får selvfølgelig præmisserne og de tydelige svar, men de mere tankevækkende konklusioner, er op til dig selv at finde. Dette er noget Roman Polanski er super dygtig til, og hvis man er til den slags så virker det helt fantastisk. Roman Polanskis skyggen er blandt dette års bedste film ind til videre.
Stilistisk set er Skyggen rigtig flot, og skuespil specielt af Ewan McGregor og Olivia Williams er helt i top – disse to bringer i mange scener filmen op på et helt andet niveau end hvis de ikke var med.
Roman Polanskis skyggen er helt sikkert en film du bør se hvis du er til seriøse thrillers, som ikke lever højt på special effects og store eksplosioner. Endelig en rigtig film, og ikke bare et Hollywood brag. God fornøjelse!
Bedømmelse:




Køb Roman Polanskis film her
Green Zone Anmeldelse – God Krigsfilm
Apr 3rd

Instruktør: Paul Greengrass
Medvirkende: Matt Damon, Jason Isaacs, Amy Ryan, Greg Kinnear, Brendan Gleeson, Antoni Corone
Genre: Action
Længde: 115 Minutter
Biografdato: 25/03/2010
Officiel website: http://www.greenzonemovie.com
Midt i det sønderbombede kaos i det besejrede Irak i 2003, hvor de amerikanske troppe skal kæmpe sig gennem trafikpropper, vikle sig ud af køer af civile i ophidset kamp om vand og brændsel og dukke sig for snigskytter, der endnu ikke har opgivet kampen, søger små teams efter Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, der var krigens udløsende årsag. Men som dagene går, og soldaterne intet finder på trods af detaljerede efterretningsrapporter, stiger frustrationen. Chief Warrant Officer Roy Miller tror endelig, han har en mulighed for at gøre en forskel, da han kommer på sporet af en højtstående irakisk general, der havde ansvaret for Saddam Husseins våbenprogram. Men konkurrerende efterretningstjenester er også ude efter generalen, og Roy Miller kommer hurtigt i en klemme, hvor han har svært ved at gennemskue, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Og hvem der har fortalt en stor løgn…
Matt Damon er endnu engang på jagt efter sandheden som Roy Miller og endnu engang med Paul Greengrass som instruktør. ”Green Zone” er i deres sædvanlige stil skildret nærmest dokumentarisk, men er en actionthriller på autentisk baggrund. Omkring Matt Damon ses Greg Kinnear som efterretningschefen Clark Poundstone, Brendan Gleeson som CIA-chefen Martin Brown, Amy Ryan som journalisten Lawrie Dayne, Khalid Abdalla som Millers irakiske tolk, og Jason Isaacs som oberstløjtnant Briggs fra Special Forces.
Green Zone er det nyeste samarbejde mellem instruktøren Paul Greengrass og skuespilleren Matt Damon, disse to lavede også de seneste to Bourne Film sammen, og dette fungerede jo rigtigt godt. Men er det så også tilfældet med Green Zone? Det korte svar er ja… mens det lange måske er en anelse mere kompliceret.
Green Zone er absolut en politisk film som virkelig kritiserer den tidligere regering i USA for at gå ind i Irak krigen uden at have styr på om Saddam nu også havde masseødelæggelsesvåben. Filmen er brutalt ærlig i sin kritik, men det er slet ikke det politiske der bærer filmen. For her falder filmens dialog og skuespil ofte til jorden. Derimod er filmen støttet godt op af en lang række actionscener, som virker realistiske, og filmet på en sådan måde så det føles som om man faktisk selv er der. Det er her filmen gør sig godt. Her passer Matt Damons lidt endimmensionelle karakter rigtigt godt ind, og faktisk bliver det en rigtig gribende fortælling om de forskellige interessere den menige soldat, ledelsen, cia og ikke mindst det faldne styrer i Iraq kunne have haft lige efter Saddams fald.
Om du kan lide Green Zone eller ej, handler nok i høj grad om forventninger. Ønsker du en hårdkogt actionfilm der kører i højeste gear hele vejen, så er Green Zone nok ikke for dig, men er du i stedet til de lidt mere varierede film, som mixer action med drama og spænding, så kan Green Zone varmt anbefales. Filmen er væsentlig mere Black Hawk Down end den er Bourne Trilogien.
Bedømmelse:




Green Zone Trailer