Film Nyheder – DVD – Blu Ray – Anmeldelser – Trailers
Green Zone Anmeldelse – God Krigsfilm

Instruktør: Paul Greengrass
Medvirkende: Matt Damon, Jason Isaacs, Amy Ryan, Greg Kinnear, Brendan Gleeson, Antoni Corone
Genre: Action
Længde: 115 Minutter
Biografdato: 25/03/2010
Officiel website: http://www.greenzonemovie.com
Midt i det sønderbombede kaos i det besejrede Irak i 2003, hvor de amerikanske troppe skal kæmpe sig gennem trafikpropper, vikle sig ud af køer af civile i ophidset kamp om vand og brændsel og dukke sig for snigskytter, der endnu ikke har opgivet kampen, søger små teams efter Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, der var krigens udløsende årsag. Men som dagene går, og soldaterne intet finder på trods af detaljerede efterretningsrapporter, stiger frustrationen. Chief Warrant Officer Roy Miller tror endelig, han har en mulighed for at gøre en forskel, da han kommer på sporet af en højtstående irakisk general, der havde ansvaret for Saddam Husseins våbenprogram. Men konkurrerende efterretningstjenester er også ude efter generalen, og Roy Miller kommer hurtigt i en klemme, hvor han har svært ved at gennemskue, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Og hvem der har fortalt en stor løgn…
Matt Damon er endnu engang på jagt efter sandheden som Roy Miller og endnu engang med Paul Greengrass som instruktør. ”Green Zone” er i deres sædvanlige stil skildret nærmest dokumentarisk, men er en actionthriller på autentisk baggrund. Omkring Matt Damon ses Greg Kinnear som efterretningschefen Clark Poundstone, Brendan Gleeson som CIA-chefen Martin Brown, Amy Ryan som journalisten Lawrie Dayne, Khalid Abdalla som Millers irakiske tolk, og Jason Isaacs som oberstløjtnant Briggs fra Special Forces.
Green Zone er det nyeste samarbejde mellem instruktøren Paul Greengrass og skuespilleren Matt Damon, disse to lavede også de seneste to Bourne Film sammen, og dette fungerede jo rigtigt godt. Men er det så også tilfældet med Green Zone? Det korte svar er ja… mens det lange måske er en anelse mere kompliceret.
Green Zone er absolut en politisk film som virkelig kritiserer den tidligere regering i USA for at gå ind i Irak krigen uden at have styr på om Saddam nu også havde masseødelæggelsesvåben. Filmen er brutalt ærlig i sin kritik, men det er slet ikke det politiske der bærer filmen. For her falder filmens dialog og skuespil ofte til jorden. Derimod er filmen støttet godt op af en lang række actionscener, som virker realistiske, og filmet på en sådan måde så det føles som om man faktisk selv er der. Det er her filmen gør sig godt. Her passer Matt Damons lidt endimmensionelle karakter rigtigt godt ind, og faktisk bliver det en rigtig gribende fortælling om de forskellige interessere den menige soldat, ledelsen, cia og ikke mindst det faldne styrer i Iraq kunne have haft lige efter Saddams fald.
Om du kan lide Green Zone eller ej, handler nok i høj grad om forventninger. Ønsker du en hårdkogt actionfilm der kører i højeste gear hele vejen, så er Green Zone nok ikke for dig, men er du i stedet til de lidt mere varierede film, som mixer action med drama og spænding, så kan Green Zone varmt anbefales. Filmen er væsentlig mere Black Hawk Down end den er Bourne Trilogien.
Bedømmelse:




Green Zone Trailer
| This entry was posted by Filmnyheder on 03/04/2010 at 13:46, and is filed under Film Anmeldelser. Follow any responses to this post through RSS 2.0. You can leave a response or trackback from your own site. |