Film Nyheder – DVD – Blu Ray – Anmeldelser – Trailers
Film Trailers
Få de nyeste film trailers her. Ugentligt tilføjes de nyeste film trailers som de bliver tilgængelige på det danske marked.
Lige nu har vi over 1000 film trailers lige til at søge frem. God fornøjelse
Applaus Trailer
Mar 17th
Instruktør: Martin Zandvliet
Medvirkende: Paprika Steen, Michael Falch, Sara-Marie Maltha, Shanti Roney
Genre: Drama
Længde: 85 Minutter
Biografdato: 25/09/2009
Den anmelderroste og midaldrende skuespillerinde Thea (Paprika Steen) er netop vendt tilbage efter et afvænningsophold og konfronteres med virkeligheden. Under hendes lange nedtur blev hun skilt fra ægtemanden Christian (Michael Falch) og afgav forældremyndigheden over sine to børn. Men nu hvor hun er tilbage, insisterer hun på at de igen skal være en del af hendes liv. Hendes blødsødne eksmand giver også hurtigt efter for hendes manipulerende men charmerende facon og indvilger i at give det en chance. Hun ved, at hun skal bevise for sig selv og for ham, at det er forsøget værd. Men et hårdt liv i rampelysets skær har sat sig dybe spor og snart begynder fortidens spøgelser at tage over.
Trailer til Applaus
Køb Applaus Her
Kapitalismen – En Kærlighedshistorie Trailer
Mar 17th
Instruktør: Michael Moore
Medvirkende: William Black, Jimmy Carter, Congressman Elijah Cummings, Baron Hill, Marcy Kaptur, Sarah Palin, Michael Moore, Thora Birch
Genre: Dokumentar
Længde: 120 Minutter
Biografdato: 20/11/2009
Officiel website: http://www.capitalismalovestory.com
For 20 år siden havde Michael Moores dokumentarfilm Roger & Me premiere – et nyskabende mesterværk, som åbnede publikums øjne for en ny måde at fortælle historier om mennesker og samfund på. I Kapitalismen – En kærlighedshistorie vender Michael Moore tilbage til de samme grundlæggende temaer, som startede hans karriere. Det handler om erhvervs- og finanssektorens massive magt i USA, og hvad denne ødelæggende indflydelse betyder for den almindelige amerikaner – og for resten af verden. I Roger & Me var skurken General Motors, men i Kapitalismen – En kærlighedshistorie er historien meget mere omfattende, og gerningsstedet er langt større end den lille industriby Flint i Michigan. Michael Moore trænger ind i Washingtons politiske centrum, han afslører metoderne fra det finansielle epicenter på Manhattan, og han er selvfølgelig til stede hos de amerikanere, rundt om i USA, som er blevet uskyldige ofre for pengemændenes griskhed. Publikum tages med til ukendt land – der, hvor almindelige mennesker på gulvet aldrig får lov til at træde.
Som altid fortælles historien med humor, frækhed og en passende mængde retfærdig raseri. Michael Moores film rejser et spørgsmål, som er tabu i amerikansk kultur: Hvad er det for en pris, Amerika betaler for kapitalismen? Amerika elsker kapitalismen, og denne kærlighed virkede fra starten så smuk og uskyldig. Men i dag ligner den amerikanske drøm mere et mareridtsscenarie, hvor familier betaler prisen og mister job, hus og opsparing. Moore er med inde hos almindelige mennesker, hvis liv er blevet vendt rundt, og med deres historier i bagagen begiver han sig ud for at få en forklaring. Svaret ligner et klassisk eksempel på en kærlighedsaffære, der er endt helt galt med løgne, misbrug, svig… og 14.000 flere folk uden jobs hver dag.
”Hvem er vi, og hvorfor gør vi det, vi gør?” – det er det overordnede spørgsmål, Michael Moore har søgt at finde svaret på gennem sin lange filmkarriere. Kapitalismen – En kærlighedshistorie er Michael Moores ultimative rejse, som både er en kulmination på en lang karriere i dokumentarfilmens tjeneste og et blik frem mod en forhåbentlig bedre fremtid.
Trailer til Kapitalismen – En Kærlighedshistorie
Køb Kapitalismen – En Kærlighedshistorie Her
The Hurt Locker Trailer
Mar 17th
Instruktør: Kathryn Bigelow
Medvirkende: Jeremy Renner, Anthony Mackie, Brian Geraghty, Guy Pearce, Ralph Fiennes, David Morse, Evangeline Lilly, Christian Camargo
Genre: Action, Krigsfilm
Længde: 131 Minutter
Biografdato: 04/09/2009
Officiel website: http://www.thehurtlocker-movie.com
En aktuel krigsfilm om den blodige hverdag i Irak.
En gruppe specialuddannede soldater arbejder med at uskadeliggøre de mange bomber, som fjenden placerer i vejsider, i biler, i lig og på selvmordere.
Det er en livsfarlig indsats, der er lige så nødvendig, som den er risikabel.
Instruktøren KATHRYN BIGELOW’s film er baseret på virkelige situationer, oplevet af filmens manuskriptforfatter og journalist Mark Boal som fulgte en lille amerikansk anti-bombe-enhed på nærmeste hold i Bagdad.
Det er ikke en politisk film, det er en gribende, nutidig beretning om soldater fra den internationale styrke som sætter livet på spil i Mellemøsten.
Trailer til The Hurt Locker
Køb The Hurt Locker Her
Luftkastellet der blev sprængt Trailer
Mar 17th
Instruktør: Daniel Alfredson
Medvirkende: Michael Nyqvist, Noomi Rapace, Lena Endre
Genre: Thriller
Længde: 148 Minutter
Biografdato: 27/11/2009
Filmen, som er tredje og sidste del i Millenniumtrilogien, tager sin begyndelse, hvor PIGEN DER LEGEDE MED ILDEN sluttede: Lisbeth Salander (Noomi Rapace) er hårdt såret bragt til hospitalet efter at have overlevet et skud i hovedet, men må stadig kæmpe mod anklagerne om tredobbelt mord. Imens kæmper Mikael Blomkvist (Michael Nyqvist) en umulig kamp med at overbevise politiet og anklagemyndighederne om hendes uskyld. For med sandheden om Lisbeths dunkle fortid åbenbarer der sig en historie og en sammensværgelse på allerhøjeste plan: Alle jagter alle – men ingen kan standse Salander og Blomkvists jagt på retfærdighed og sandhed.
Trailer til Luftkastellet der blev sprængt
Køb Luftkastellet der blev sprængt Her
Flickan Trailer
Mar 17th
Instruktør: Fredrik Edfeldt
Medvirkende: Shanti Roney, Tova Magnusson Norling, Leif Andrée, Blanca Engström
Genre: Drama
Længde: Ukendt
Biografdato: 09/02/2010
En tiårig pige må vinke farvel til sine forældre, da de skal tilbringe sommeren på et udviklingsprojekt i Afrika. Imens skal hun passes af sin egocentrerede og rødvinsdrikkende faster, der inden længe finder sig en elsker og efterlader pigen til sig selv.
Uden at fortælle det til nogen bor pigen alene i sine forældres hus hele sommeren. Som dagene går, bliver hendes opførsel mere og mere absurd og ansvarsløs – som var hun pludselig blevet voksen…
Gennem eminent skuespil, naturlige replikker og et poetisk billedsprog formidler filmen på smukkeste vis barndommens forvirrende sammensmeltning af den totale lykkefølelse og dybeste skam, og viser hvor kort afstanden kan være mellem fantasi og virkelighed.
Flickan er så vellykket, at den ophæver alle skel mellem voksen- og børnefilm. Her er noget, vi alle kan nikke genkendende til. En menneskeklog film, som du sjældent har set mage til!